|

Program 2008/2009
|
|
MANDAGSAFTENERNE 2009 – 10
Mandagsaftenerne er foredragsaftener, der holdes i SOGNEGÅRDEN, Landsbygaden 68, Sengeløse,
kl. 19.30 - 22.00, telefon 43 71 07 01.
Betaling: 450 kr. for hele vinteren. For enkeltforedrag 50 kr. Der serveres kaffe/te med kage - pris 15 kr.
Nærmere oplysninger om foredragene, transport m.m. kan fås ved henvendelse til formanden, EllaSkafte Nielsen på telefon 43 99 50 97, mob. 23824122.
De enkelte foredrag omtales også nærmere i lokalaviserne - specielt i SENGELØSE NYT, og i SENGELØSE RADIO.
ALLE ER VELKOMNE
Hent programmet her som pdf fil.
MANDAGSAFTENERNE 2009 – 10
2. nov 2009: Tidl. gårdejer Holger Larsen, Sengeløse
Mit liv på overdrevet – en gammel sengeløser fortæller
Ejendommen Stendal ligger der endnu, selv om den har været nedbrændt. Her er Holger Larsen født. Tæt på Hakkemosen, hvor teglværket lå. På et af de overdrev, der lå i Sengeløses udkant, grænsende op til Kraghave Mark og Høie Thostrup Jorder på den anden side af Roskildevejen. Et område, hvor der blev næsten uoverskuelig uorden i matrikelnumrene, da Holbækmotorvejen kom i 60-70erne.
Holger Larsen vil fortælle om sin tid i Sengeløse og om nogle af de mennesker, han mødte her. Han og Jenny har nu slået sig ned i selve byen. Der hvor Bondehøjgaard lå indtil for ikke så længe siden.
--------
9. nov: Globetrotterne Lise og Niels Larsen, Sengeløse
De Dansk Vestindiske Øer – US Virgin Islands. Før og nu
Meget snart (2016) er det 100 år siden danskerne ved folkeafstemning besluttede ”det skammelige salg” - som Niels Larsen betegner det – af De vestindiske Øer til USA. Et ubegribeligt smukt sted på jorden er det, men hvad med befolkningens ve og vel? Først danskernes slavehandel og slaveriet, der dog blev ophævet i 1848, men ondet ophørte ikke hermed. Heller ikke under amerikansk styre. Befolkningen er helt uden fundamentale politiske rettigheder. Både armod og rigdom er rystende. Øerne er i dag den fattigste og mest korrupte afkrog i USA.
Lise og Niels Larsen har været derude.
--------
16. nov: Forfatter og højskolelærer Niels Ole Frederiksen, Middelfart
Er der vilje – er der vej
Sådan cirka lød den lakoniske hilsen på det papskilt, udbryderkongen Carl August Lorentzen anbragte ved udgangen af den 18 meter lange tunnel, han i 1949 gravede fra sin celle i Horsens Statsfængsel for at slippe ud i det fri – i øvrigt for niende gang.
Og sådan lyder titlen på Niels Ole Frederiksens bog om emnet (Forlaget Friis, 2006).
Niels Ole Frederiksen er født på Horsens Statsfængsel, hvor hans far var ansat.
Vi skal høre om hans opvækst her og om den spektakulære fange, Carl August Lorentzen.
--------
23. nov: Professor i retsantropologi Niels Lynnerup, Københavns Universitet
De grønlandske mumier
De grønlandske mumier er ”naturlige” til forskel fra f. eks. de egyptiske, der er ”kunstige.” For næsten 400 år siden blev ligene af seks kvinder og to børn nedlagt i en klippespalte i nærheden af en boplads ved Qilakitsoq. Her var de beskyttet mod nedbør og den arktiske vind udtørrede deres kroppe.. Da de blev fundet for 30 år siden, blev der iværksat en storstilet tværvidenskabelig undersøgelse af mumierne. Forskerne var klar over, at her havde man en enestående mulighed for at lære noget om Thulekulturens mennesker. Lynnerup har deltaget i disse undersøgelser.
--------
30. nov: Seminarielektor Lise Lotte Frederiksen, København
Franz Kafka (1883 – 1924) – en tidlig systemkritiker
Eller hvad? Franz var ældste søn i en tysktalende jødisk familie i Prag i det gamle Bøhmen. Han blev student og tog snart efter en doktorgrad i jura. Det skaffede ham arbejde i mange år, men arbejdet kedede ham gudsjammerligt, og han ville hellere – i modstrid med faderens ønske – være forfatter. Det blev han, men han blev også tidligt ramt af tuberkulose og døde på et sanatorium nær Wien som 41-årig. Mange af hans værker udkom først efter hans død – imod eget ønske.Hans forfatterskab er gennemsyret af dyb mistro til ”systemet” (tilværelsen?). Det ensomme menneskes umulige kamp mod en udefinerlig overmagt. Det er vildt medrivende og uhyggeligt, men fortæller også meget om forfatteren selv.
--------
7. dec: Sognepræst, forfatter og højskolelærer Jørgen Demant, Lyngby
Forstander Knud Hansen, Askov
De fleste danskere nikker nok ikke umiddelbart genkendende til dette navn. Men Knud Hansen (1898-1996) er en af folkehøjskolens markante store skikkelser i nyere tid. Han har haft indflydelse i både den teologiske og folkelige tænkning i Danmark (bl. a. med store værker om Kierkegaard og Dostojevski). For sit store arbejde tildeltes han i 1979 æredoktorgraden ved Københavns Universitet.
Jørgen Demant er selv elev af Knud Hansen og vil fortælle om hans virke.
--------
14. dec.Julemøde. Lærer Henrik Ahlmann, København
Danske juleskikke – tradition og fortælling
Da det første juletræ blev tændt i København, gik rygterne som løbeild fra gade til gade. Folk strømmede til med stiger, og vidste snart at fortælle, at den var ren gal hos Lehmanns i Ny Kongensgade. Manden måtte være gået fra forstanden!
Men hvor godt kender vi egentlig nu til dags vort lands juletraditioner. Er mørkt øl vikingernes ide? Hvorfra stammer kalenderlyset? Og hvad med mandelgaven og den grumme julemand Skt. Nikolaus – og de små nisser på spil?
-------- Glædelig jul og godt nytår! --------
11. jan, 2010: Museumsinspektør Maria Rytter, Svendborg & Omegns Museum
Du må ikke græde far - familieliv i Odense omkring 1900
Maria Rytter vil fortælle om sin seneste bog (Morten A. Korch, 2009), der er bygget på efterladte papirer fra Morten Korch (1876-1954) og hans børn. I bogen beskrives han som far og ægtemand.
Maria Rytter er antropolog og historiker og er afdelingsleder ved Dansk Forsorgsmuseum, der hører ind under Svendborg Museum. Forsorgsmuseet er p.t. lukket p.g.a. ombygning og man er i gang med et stort projekt, der omhandler børnehjemsbørn, bl. a. drengene fra Godhavn. Det vil hun også komme ind på.
--------
18. jan: Tidl. sognepræst Vilhelm Stender, København.
Præst i Paradis
Den 26. september 2008 skriver Kristeligt Dagblad under overskriften ”Nu ved jeg, hvad der giver livet mening” Efter 28 år som sognepræst valgte Vilhelm Stender at sige farvel til trygheden. Han skaffede sig af med alle ejendele og ejer i dag ikke mere, end hvad der kan være i en cykelkurv.. Friheden har han brugt til at rejse til Tonga og siden konvertere til den katolske kirke.
Nu kommer Vilhelm Stender til Sengeløse for at fortælle om sin store beslutning.
--------
25. jan: Lisbeth og Jørn Rasmussen, Sengeløse Præstegård.
Trediveårskrigen (1618-48) – med Tyskland som slagmark
Årsagerne til denne blodige og brutale krig har været diskuteret meget. Stort set er de fleste vist enige om, at det startede som en ”ren” religionskrig mellem protestanter og katolikker, men at det endte som en magtkamp mellem fyrster og stormagter. Den westfalske fred i 1648 kom i stand ved storstilet diplomatisk aktivitet (dog uden Danmark). Nu var middelalderen og renæssancen endelig slut, vores Chr. 4 var død, og indgangsportalen til det moderne Europa var rejst.
Lisbeth og Jørn Rasmussen planlægger en sognetur til Tyskland i efteråret 2010 med udgangspunkt i Trediveårskrigen.1. feb: Debataften. Professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Hvad laver en statsminister egentlig?
Spørgsmålet kan lyde lidt provokerende, men der er nu nok ingen tvivl om, at det er et slidsomt job at være statsminister.
Tim Knudsen har været en hyppig gæst i Mandagsaftenerne gennem mange år, med aktuelle emner inden for politik. Nøgtern og uden skelen til partipolitik.
Tim Knudsen leder p.t. et forskningsprojekt omhandlende dansk regeringsledelse siden 1848, så foredraget og debatten vil nok ikke udelukkende dreje sig om nulevende statsministre.
--------
8. feb : Højskoleforstander Lillian Hjorth-Westh, Bornholms Højskole
Thit Jensen og Agnes Henningsen – to ”stærke” kvindelige danske forfattere.
At disse to kvindeskikkelser i dansk litteratur stadig er værdsat kan bl. a. ses af programmet for KVINFO’s Golden Days Festival, september 2008, hvor temaet var: ”Visionen om det hele menneske - en litterær matiné om mellemkrigstidens forfattere,” der bød på læsninger af bl. a. Thit Jensen og Agnes Henningsens værker.
Lillian Hjorth-Westh vil friske op for os de to kvinders livsløb og produktion.
--------
15. feb: Lærer Gert Lauridsen, Vridsløsemagle
Kartoffeltysker - først et øgenavn siden en hædersbetegnelse
På Frederiks kirkegård på Alheden står en stor granitsten med inskription af 30 tyskklingende slægtsnavne. Stenen er rejst i 1959 i anledning af 200-året for Frederik 5 s invitation - primært til sydtyskere - om at slå sig ned i Jylland for at opdyrke Alheden. Af de familier, der sagde ja tak, forlod mange igen Danmark eller blev direkte udvist, men en del familier foretrak at blive.
Til trods for sit danskklingende efternavn påstår Gert Lauridsen, at han er efterkommer af kartoffeltyskere, og det skal nok passe. Han vil fortælle om det.Efter foredraget afholdes Mandagsaftenernes årlige generalforsamling
--------
22. feb: Afslutning. Lokalhistoriker Ib Sandahl, Blåkildegård, Taastrup
Made in Sengeløse
Som sæsonen startede, slutter den. Med lokalhistorie.
Ib Sandahl vil fortælle og vise billeder af nogle af Sengeløse’s pionerer, initivtagere og igangsættere, bl. a. Hakkemose Teglværk, Cathrineberg Gods, De blå Rutebiler, møller, mejerier, brugsforeningen, keramikfrabrikker, gartnerier m.m.--------
Ret til ændringer forbeholdes! Der kan komme uforudsete aflysninger - og vejret!!!!Mandagsaftenerne er foredragsaftener, der holdes i SOGNEGÅRDEN, Landsbygaden 68, Sengeløse,
kl. 19.30 - 22.00, telefon 43 71 07 01.
Betaling: 450 kr. for hele vinteren. For enkeltforedrag 50 kr. Der serveres kaffe/te med kage - pris 15 kr.
Nærmere oplysninger om foredragene, transport m.m. kan fås ved henvendelse til formanden, Ella Skafte Nielsen på telefon 43 99 50 97, mob. 23824122.
De enkelte foredrag omtales også nærmere i lokalaviserne - specielt i SENGELØSE NYT, og i SENGELØSE RADIO.
ALLE ER VELKOMNE
|