Sengeløse Sport -SGIF Offentligt Kirken Foreninger Kalender

Mere ud i naturen ?

Elsker du også frisk luft i lungerne og natur under neglene? – så er friluftsforeningen.dk måske noget for dig…

Med udgangspunkt i Sengeløse, har en ny forening set dagens lys. Friluftsforeningen.dk er for unge, voksne og familier med interesse for natur og friluftsliv og med lyst til gode oplevelser under åben himmel…

Hos os er friluftsliv defineret i sin bredeste form, og eksempler på oplevelser kunne være; vandring, kano- og kajakture, ridning, klatring, kurser, fuglekiggerture, bålhygge, historiefortælling, handicraft…..kort sagt alt der kan foretages derude….

Dit niveau af deltagelse i aktiviteterne er helt op til dig selv. Foreningen fungerer som et forum for friluftsoplevelser, hvor alle medlemmer kan byde ind med arrangementer – alt efter interesse, tid og økonomi. Friluftsforeningen.dk er en forening uden faste mødedage og uden fast base. Foreningen fungerer primært via en hjemmeside og intranet for medlemmerne – og det er også her du kan se vores brede aktivitetskalender…

Foreningen består allerede nu at en blandet skare medlemmer af begge køn og med forskellig alder og friluftserfaring. Alle kan således få glæde af hinandens erfaringer og ideer… Årskontingentet er på 100,-kr der går til vedligeholdelse af hjemmeside m.m. Derudover er foreningens aktiviteter baseret på ligelig deltagerbetaling…

Er du blevet nysgerrig, eller har du spørgsmål – så klik ind på hjemmesiden; www.friluftsforeningen.dk , eller kontakt formand Peter Laurents på telefon 43 71 45 42

Vi ses derude!

 

Har du noget du vil have opdateret? Skriv til webmaster info@sengeloese.dk