|
SGIF |
|
| Sengeløse Gymnastik- og Idrætsforening (SGIF) Politik overfor pædofili. SGIF har vedtaget at gøre en aktiv indsats mod pædofili i idrætsforeningen. Som en konsekvens vil SGIF fremover forholde sig til og indføre en generel politik omkring pædofili. Det sker for at skabe åbenhed og tryghed indenfor dette emne, for såvel medlemmer, forældre, trænere og ledere som har tilknytning til afdelingerne. SGIF ønsker at arbejde seriøst med det ansvar som vore medlemmer kan forvente. Indførelsen af denne politik signalerer at vi erkender problematikken, vi ønsker at have klare retningslinier og enkle leveregler for effektivt at forebygge seksuelle overgreb. Mistanker om blufærdighedskrænkelse, pædofile overgreb eller andre seksuelle krænkelser er et meget følsomt og alvorligt område også i en idrætsforening. I den aktive kamp mod pædofili formaliseres en kontrolprocedure, som betyder at alle trænere og ledere der beskæftiger sig med børn og unge under 18 år, skal tiltræde en samarbejdsaftale således at SGIF kan søge personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister med intervaller på 2 år. Alle trænere og ledere nye som gamle vil blive checket i Det Centrale Kriminalregister. Formularen indhentes fra Rigspolitiet tlf. 3324 8888 og det er afdelingsformandens ansvar at alle ledere og trænere checkes. Ligeledes formaliseres retningslinier og leveregler for godt samvær. Retningslinier Hvis mistanke om overgreb opstår skal afdelingens formand altid kontaktes. Formanden kontakter derefter to udvalgte medlemmer fra Hovedbestyrelsen som sammen drøfter det videre forløb. Det er her vigtigt at understrege at ingen andre involveres i forløbet og alle er underkastet tavshedspligt.
Hvis overgreb har fundet sted skal det omgående politianmeldes.
Forebyggelse i SGIF Forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn inden for idrætten handler først og fremmest om udviklingen af et foreningsliv, hvor fællesskabet også omfatter børnenes forældre. Og om udvikling af et foreningsliv, hvor trænere og ledere griber ind over for enhver form for personlige overgreb.
Samværsregler
Serviceloven Den der får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed i fare, har pligt til at underrette kommunen. Straffeloven Forhold til børn og unge §222: Den, som har samleje med et barn under 15 år straffes med fængsel indtil 6 år. Stk.2: Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år. Træner- og skolelærerparagraffen §223:Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år. Stk.2: Med samme straf anses den, der under groft misbrug af en på samme alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje. Du kan læse mere på http://www.dgi.dk/paedofili Samt på Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside www.duf.dk Kontaktpersoner Formand Jens Bertelsen tlf. 4399 8507 og Sekretær Lillian Enebakk tlf. 4030 8948. |
||